Jeg påpekte sist jeg snakket om Ned til hundene at det finnes en tørr humor i denne boken, en dansk kritiker sier det imidlertid mye bedre: "Stilen er som ristet toastbrød fra Dagli' Brugsen: tør og næsten uden smag og tyngde."
Og så ser jeg at jeg i min lesing av Helle er langt mer på linje med Informations kritiker Rösing enn det den var når jeg/vi leste den svenske forfatteren Svelands Bitterfittan. Om Helles nye roman sier Rösing: "En sjælden gang imellem møder jeg en bog, der minder mig om, hvad det i sin tid var, der drog mig til litteraturen. 'Ned til hundene' er sådan en bog." – ja, det er den så absolutt, den er en utmerket grunn til å fortsette livet som leser.
1 comment:
Det var det jeg tenkte.
Post a Comment